Open Air: Besøg hos Geodatastyrelsen

I forbindelse med tilmeldingen til Kortdage 2017 har der været stor rift om at deltage i virksomhedsbesøget hos Geodatastyrelsen (GST). Ved besøget er der plads til 50 personer, og pladserne blev revet væk.

Omdrejningspunktet for besøget er matriklen og ejendomsregistrering, men ved rundvisningen i forbindelse med besøget, vil også søkortområdet bliver berørt.

Vi mødes i Forhallen i Aalborg Kongres & Kultur Center kl. 12:50. Vi har sørget for bustransport til afgang kl. 13.

Direktør for Geodatastyrelsen, Pia Dahl Højgaard, tager imod deltagerne allerede ved bussen og sørger for, at vi kommer trygt frem til GST. Undervejs vil der blive udleveret adgangskort til GST, og Pia Dahl Højgaard vil præsentere styrelsen. Busturen tager ca. 20 min. afhængigt af trafikken.

Efter indtjekning hos GST foregår besøget i to hold, der på skift får henholdsvis ½ times præsentation af ejendomsregistrering og ½ times rundvisning, herunder præsentation af søkort.

På hjemturen i bussen vil der være en opsamling ved Pia Dahl Højgaard.

Program for besøget:

Kl. 12:50            Vi mødes i Forhallen
Kl. 13:00            Bussen afgår til GST. Præsentation af GST v/ direktør, Pia Dahl Højgaard
Ca. kl. 13:20      Ankomst til GST og indtjekning
13:30-14:30       Besøg og rundvisning i to hold
½ times præsentation af ejendomsregistrering
½ times rundvisning, herunder præsentation af søkort
Kl. 14:40            Bussen afgår fra GST. Opsamling på besøget v/direktør, Pia Dahl Højgaard
Ca. kl. 15           Vi er retur ved Aalborg Kongres & Kultur Center

Vel mødt!