Illustrativ styling af lag - QGIS tips og tricks

Session

Eksperterne deler metoder

Abstract

Mulighederne er uanende for at lave spændende kort med en illustrativ styling af lag. Med udgangspunkt i open source GIS-programmet, QGIS, vil jeg demonstrere en række visualiseringsmuligheder. Principperne, som jeg viser, vil også kunne anvendes i andre GIS-programmer.

Oplægget er baseret på konkrete eksempler, der illustrerer hvad og hvordan, man kan arbejde med det visuelle udtryk i kortet. Eksempler kan være hvordan, man kan bruge skyggeeffekt til at fremhæve terrænformer (raster) eller til visuelt at hæve eller sænke vektorobjekter.

Desuden vil jeg demonstrere en række sjove eksempler på, hvordan man kan arbejde med geometrien og geometri-transformationer direkte i lagstylingen. Jeg vil komme med mit syn på, hvornår de forskellige metoder er brugbare, og afslutte oplægget med at fortælle om, hvordan man kan dele sine lagstilarter og hente inspiration fra andre.

Målgruppe

Deltagere med generel interesse for opsætning af kort med dets stilarter og lagdesign herunder de, der gerne vil se en række eksempler på, hvordan opsætningen kan laves i open source GIS-programmet, QGIS.

Yderligere uddybning af abstract

Illustrativ styling af lag - QGIS tips og tricks
Septima