Storslåede resultater: Verdens (måske) bedste adressedata

Session

Grunddatafortællinger

Abstract

2018 bliver et højdepunkt for verdens (måske) bedste adressedata. Aldrig har data om Danmarks vejnavne og adresser været rigere, mere tidstro, dækkende, præcise eller lettere tilgængelige – via verdens (måske) frieste og mest effektive datatjenester.

Det giver nye muligheder for alle, der bruger data eller bygger it-løsninger. I foredraget viser vi hvordan.

Danmarks Adresseregister 1.0 er nu i drift og sætter nye standarder for, hvordan et moderne, kort-orienteret adressesystem kan være kilde til geodata i verdensklasse. En ny, stærk adresselov og en ny bekendtgørelse er sat i kraft.

Alt er resultatet af et enestående offentligt samarbejde gennem de seneste 25 år, som har involveret masser af ildsjæle i kommuner, stat og virksomheder. Trin for trin blev der bygget op til det afgørende gennembrud, som Grunddataprogrammet startede for otte år siden. I foredraget viser vi de store linjer.

Målgruppe

Alle, som har interesse i adresser og adressedata. Alle med interesse i udviklingen af åbne data (frie) - og historien bag. De, som arbejder med adresser i kommunerne og i staten. Alle, som interesserer sig for geografiske infrastrukturer og komponenterne i en fællesoffentlig, digital arkitektur (FDA).

Yderligere uddybning af abstract

Storslåede resultater: Verdens (måske) bedste adressedata
Morten Lind
Septima