Offshore vind og maritime spatiale data mod nye horisonter?

Session

På havet

Resume

Planlægning af offshore anlæg, såsom vindmølleparker, er en kompleks opgave på tværs af mange fagområder. I modsætning til landanlæg, er vores viden om søterritoriet stærkt begrænset, og de tilgængelige geodata ikke altid lige anvendelige.

En boblende global bevidsthed om fælles standarder og åbenhed har set dagens lys. Hvis offshore-industrien skal fortsætte med at vokse i takt med efterspørgslen på vedvarende energi, er det bydende nødvendigt, at de involverede regeringer og internationale organisationer faciliterer et forbedret og mere ensartet geodata-grundlag.

På nuværende tidspunkt foregår arbejdet med den maritime spatiale datastandard i et ”lukket” forum mellem stater. Ønsket fra offshore vindmølleindustrien er at få bredt målgruppen ud og derved forbedre dialogen.

Efter denne præsentation er du blevet klogere på:

  • Søkort
  • Offshore Wind Power
  • Maritime Spatiale Data

Målgruppe

Præsentationen henvender sig til alle, der er aktive på søterritoriet, men ikke nødvendigvis bruger søkortet til navigation.

Abstract

"Et er et Søe-Kort at forstaae, et andet, Skib at føre", L. Holberg, fra "Den politiske Kandestøber" (1723).

Ovenstående citat udtrykker på mange måder de udfordringer, der den dag i dag er ved brugen af søkort til andet end navigation i søfarten fx til projekteringsformål.

Søfarten var blandt de første globaliserede industrier, og kan stadig opretholde gamle dyder, såsom søkortet og dets elektroniske søskende, der er globalt kontrollerede af IHO (International Hydrographic Office).

Men selv hæderkronede rederier og (over)statslige monopoler må justere kursen nu med udsigt til førerløse skibe og et stadigt større pres på søterritoriet, der ikke nødvendigvis omfatter klassisk navigation. Et nyt og voksende forretningsområde med salg af søkort til ikke-navigationsbrug har set dagens lys.

Sidstnævnte har energisektoren en stor del af ansvaret for; olie og gas i særdeleshed og i stigende omgang vindenergi.

Men hvad angår den frie adgang til søkort og øvrige maritime data, der anvendes til planlægning på søterritoriet, er det til tider hård sejlads i modstrøm.

Faglige traditioner og geopolitik lægger i dag en dæmper på optimering af Offshore-aktiviteter, der ellers skal bane vejen for den grønne omstilling.

Kvaliteten og præcisionen af tilgængelige data svinger betydeligt, dersom data ofte er registeret til vidt forskelige formål af ligeså forskellige organisationer, private såvel som offentlige.

I USA, hvor stort set al offentlig geodata er frit og tilgængeligt online, er kabler og rørledninger et paradoks. Oplysninger om f.eks. anvendelse, operationel status og ejerskab er klassificerede som militære hemmeligheder.

I en del lande uden for Nordamerika og Europa er der meget lidt fokus på maritime data. Selv basale søkort kan være svære / umulige at opdrive.

Planlægning på søterritoriet under disse forhold kan sidestilles med den opgave Holbergs samtidige, Vitus Bering (1681-1741), stod overfor, inden han fandt Nordøst-passagen til Beringsstrædet (1728).

Begge mænd var afgørende i Oplysningstiden, der fulgte, og især Bering måtte satse alt for sin dåd og betalte i sidste ende med sit liv.

Samme frihedsgrader har vi ikke i energisektoren, så skal vi lykkedes med at finde vor tids Nordøst-passage, har vi brug for en global maritim oplysningstid, hvor standardiserede maritime data kan flyde frit, eller i det mindste blive tilgængelige i den ene eller anden form.

Så hvordan støbes kuglerne til søkort version 3.0, hvor data og skib ikke nødvendigvis følges ad i anvendelsen?

Hvordan kan globalt standardiserede maritime data skabe et bedre beslutningsgrundlag for eksisterede og kommende aktører til søs?

Hastigheden i udbredelsen af offshore vindenergi i fremtiden vil afhænge af en global MSDI (Marin Spatial DataInfrastruktur), der således kan blive en vigtig del af den grønne omstilling globalt set.

Offshore vind og maritime spatiale data mod nye horisonter?
DONG Energy