Arktiske data til fremstilling af søkort – nu også fra rum

Session

På havet

Resume

Geodatastyrelsen (GST) bruger mange forskellige datakilder til fastlæggelse af kystlinje og skær i forbindelse med udarbejdelse af søkort i Grønland. Flere datakilder af forskellig kvalitet er i brug, herunder også satellitdata, hvor der findes en række forskellige muligheder.

I samarbejde med DHI GRAS har vi fået adgang til satellitdata fra de nye Sentinel 2 -satellitter, som har indsamlet data siden 2015. Disse data giver mulighed for et mere ensartet grundlag til identifikation af kystlinje og skær i søkort-produktionen i Grønland.

I oplægget vil vi præsentere nogle konkrete eksempler på hvordan, disse nye data er blevet anvendt, og hvilke fordele og ulemper, der kan være forbundet herved. Derudover vil vi perspektivere over de videre muligheder ved anvendelsen af satellitdata.

Målgruppe

Interesserede i arktiske forhold, satellitdata, søkort og kortlægning generelt.

Abstract

I januar 1959 sank skibet M/S Hans Hedtoft på sin jomfrurejse til Grønland. For at give mulighed for en sikker sejlads ved Grønland blev der igangsat en større produktion af søkort i Grønland. Disse søkort blev produceret efter de for daværende bedste metoder, hvor flere søkort stadig er gældende den dag i dag. Mange af søkortene har en relativt høj nøjagtighed, men kan være absolut positioneret forkert med en usikkerhed op til 1 km i det sydøstlige Grønland. Det betyder, at når der sejles efter disse kort i dag med GPS, så er det ikke unormalt at sejle hen over en ø på papirkortet. Med denne baggrund er Geodatastyrelsen (GST) startet på at opdatere de eksisterende søkort og producere nye søkort.

I Danmark og Grønland udføres søopmålingen af det danske forsvar. Produktion af søkort foregår hos GST, der således udgør det hydrografiske kontor og er den danske repræsentant i IHO (den Internationale Hydrografiske Organisation) for både Danmark, Færøerne og Grønland, som giver os ret og forpligtigelse til at producere søkort efter IHO-standard.

Når et søkort skal opdateres eller nye søkort skal produceres, så er det første, der fastlægges, kystlinjen og skærene. Til denne proces bliver der brugt en lang række kilder;

  • Eksisterende søkort
  • Multiplex med ældre registreringer af opmålinger af kystlinje og skær
  • Tidligere indberetninger af skær og andre hindringer
  • Nye søopmålinger
  • Sort/hvid ortofoto fra 1980'erne (opløsning på ca. 5 meter)
  • Google og Bing satellitbilleder
  • Satellitbilleder for udvalgte områder (høj opløsning og høj nøjagtighed)

For at få et mere ensartet grundlag til identifikation af kystlinje og skær i søkort-produktionen i Grønland har vi benyttet Sentinel-2 satellitbilleder. Billederne er produceret som optiske (farvede) billeder og leveret som tidsserier dækkende forår til sensommer 2016. Netop muligheden for at få tidsserier giver en række øgede anvendelsesmuligheder, herunder observation af tidevandsforskelle, gletsjerudbredelse (uden sne) og andre relevante ændringer af morfologien i kystzonen.

Ud over de konkrete eksempler på allerede anvendte satellitdata vil vi give et overblik over andre satellitdata, som er relevante i arktiske sammenhænge. Ligeledes vil vi perspektivere over mulige fremtidige anvendelser, herunder identifikation af undersøiske skær og kortlægning af vanddybder.