Søtransport i den danske havplan

Session

På havet

Resume

Danmark skal lave sin første plan for havet inden marts 2021. Søfartsstyrelsen har fået denne samfundsmæssige store opgave at koordinere havplanlægningsprocessen, men er også samtidig sektormyndighed på søtransportområdet.

Arbejdet er i fuld gang. I denne præsentation kommer vi især ind på hvordan, vi sikrer søtransporten i forhold til de øvrige områder, energi, fiskeri, råstofindvinding og natur, som der skal planlægges for.

Søtransporten har en fortsat stigende tendens og den frie sejlads er under pres fra mange andre nye aktiviteter på havet, ikke mindst nye havvindmølleparker. I præsentationen forklares lidt om baggrunden og havplanlægningsprocessen frem til 2021. Hvad er "best practice" og hvordan benytter vi data i GIS-arbejdet til at sikre sejladskorridorer?

Målgruppe

Alle mennesker, der har en interesse i havet.

Abstract

Danmark skal lave sin første plan for havet inden marts 2021. Arbejdet er i fuld gang. I denne præsentation kommer vi især ind på hvordan, vi sikrer søtransporten, som er et af de store områder, der skal planlægges for.

Danmarks geografi har gennem historien været årsag til, at Danmark har udviklet sig til den søfartsnation, vi kender i dag. Siden vikingetiden har handel og transport ad søvejen været essentiel for økonomisk udvikling af samfundet. Havne og købstæder har været vigtige bindeled mellem infrastrukturen i det lokale bagland og ud til de øvrige landsdele og til verdenshavnene. Søfarten har bragt mennesker og / eller varer fra et sted til et andet. Som sådan har søfarten været et af de vigtigste hjælpemidler for handel og vækst.

Dette forhold er fortsat gældende, og tendensen er stigende med hensyn til flere større skibe, der sejler gennem de danske farvande, og mængden af tonnage og passagerer, der håndteres i havnene. Tiltagende aktiviteter på offshore-området såsom havvindmølleparker, olie- og gasindustri og råstofindvinding er alle områder, der er afhængige af sejladsen.

Det er derfor essentielt at have udviklingen inden for skibstrafikken, det Blå Danmark, og dermed sikker sejlads for øje i forhold til planlægning af andre aktiviteter og faste strukturer på havet.

Skibstrafikkens hovedformer:

  1. Den internationale skibstrafiks transit gennem de danske farvande samt færgeruter over grænsen
  2. Skibstrafik til og fra danske havne (rutetrafik, Short Sea Shipping og oversøisk trafik)
  3. Færgetrafik til og fra landsdele og øerne
  4. Fiskeskibes adgang til og fra fiskepladser / havne
  5. Mindre erhvervstrafik som råstofindvinding, forsynings- og vedligeholdelsestrafik af andre aktiviteter til søs
  6. Krydstogttrafik
  7. Rekreation, turisme, lystsejlads og sejlsport
  8. Søredningshensyn
  9. Forsvarshensyn

Overordnede målsætninger for skibsfart ved havplanlægning:

  1. Sikring af et højt niveau af sejladssikkerhed og fri sejlads i de danske farvande, der underbygger gode vækstforhold for søfartserhvervet (Det Blå Danmark)
  2. Sikring af fortsat adgang til havnene og deres ankerpladser (red), således at der opnås bæredygtig vækst og udvikling af konkurrencedygtige havne
  3. Sikring af færgeruterne til og fra landsdelene, de danske øer samt til andre lande
  4. Sikring af gode muligheder og adgang til nødankerpladser, således at skibe har gode muligheder for at søge tilflugt i nødstilfælde fx for at afværge forurening af havet
  5. Sikring af gode rammer for vækst ved nye teknologiske muligheder for skibsfarten som fx autonom skibsfart
  6. Sikring af indretning af skibsfarten, så den kan tilpasse sig klimaændringer i alle de maritime led
  7. Sikring af sammenhæng i skibstrafikken ved samarbejde over grænserne til vores nabolandes havområder
Søtransport i den danske havplan
Søfartsstyrelsen