Danmarks positioneringsinfrastruktur

Session

Fra rummet

Resume

Der er store potentialer ved at udbrede anvendelsen af positionering i det danske samfund. Nye generationer af eksisterende GNSS (Global Navigation Satellite Systems) og implementeringen af det nye europæiske positioneringssystem, Galileo, forventes at medføre mere pålidelige og nøjagtige data med højere forsyningssikkerhed, end vi er vant til i dag. Udviklingen inden for satellitteknologi vil derfor medføre nye anvendelsesmuligheder. Det gælder eksempelvis i forvaltnings- og reguleringssammengæng, hvor datas autenticitet er afgørende.

Den generelle teknologiske udvikling har desuden gjort det lettere og billigere at indsamle store datamængder gennem sensorsystemer og IoT-netværk. I de kommende år vil der derfor være øget fokus på realtidskobling mellem positioneringsdata og anden teknologi for at muliggøre nye anvendelsesscenarier. Dette være sig i forbindelse med førerløse fartøjer og Mixed Reality.

Et væsentligt element i at løfte myndighedsansvaret for stedbestemt information er at sikre, at den geodætiske infrastruktur understøtter den teknologiske udvikling. Derfor er implementering af Galileo i dansk infrastruktur et nøgleelement i de kommende års arbejde, hvor vi fortætter nettet af GNSS-stationer for at gennemføre et regionalt Galileo-pilotprojekt i form af en højnøjagtighedspositioneringstjeneste.

Målgruppe

Landinspektører, kort- og landmålingsteknikere, geodæter, planlæggere, samt medarbejdere i tekniske forvaltninger, i rådgivningsvirksomheder og i bygge- og anlægsvirksomheder.

Abstract

Opmåling med GNSS bliver mere nøjagtig og pålidelig samtidig med, at teknologien bliver billigere. Det forårsager, at brugerskaren og anvendelsesmulighederne bliver større. Den gode nøjagtighed forventes at nå massemarkedet i løbet af de kommende år, når det eksempelvis bliver muligt at modtage GNSS korrektioner til smartphones.

Som myndighed på området er det vores opgave at sikre, at brugere kan arbejde i korrekt referenceramme. Kobling til referencenettet sker i dag gennem private positioneringstjenester, og positionering med høj nøjagtighed er derfor henvendt til et begrænset brugersegment. Vi ser et stort potentiale i at understøtte udbredelsen af positionering. Eksempelvis vil lettere adgang til positioneringstjenester være en hjælp i forbindelse med mange af kommunernes og forsyningsvirksomhedernes registrerings- og logistikopgaver.

Positionering forventes at kunne spille en væsentlig rolle i reguleringssammenhæng. Vi regulerer allerede i dag på stedbestemt data, men med den høje kvalitet, der følger med fremtidens positioneringsdata, vil der opstå mulighed for også at støtte ret på dynamiske data, hvorved muligheden for langt mere intelligente reguleringsformer opstår.

Derudover giver udviklingen inden for satellitteknologi mulighed for at skabe bedre tjenester til borgerne, eksempelvis i form af location based services, samt udvikling af nye intelligente løsninger til fremtidens Smart Cities. Brugerkravene til kvalitative realtidsdata forventes at øges i takt med, at nye muligheder for kobling af teknologier opstår. Det gælder inden for mange felter som digital kortlægning, Mixed Reality, førerløse fartøjer, intelligente transportsystemer og maskinstyring. Alt sammen er det innovative tiltag, der giver vækstpotentiale for private virksomheder.

Vi ønsker derfor at belyse samfundsnytten af realtidspositionering, bl.a. med brug af det europæiske positioneringssystem, Galileo, som forventes at være fuldt operationelt i 2020. Vi ønsker i den sammenhæng at stille skarpt på hvilken udvikling, vi med fordel kan være med til at katalysere.

Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi undersøger vi behovet for en fællesoffentlig infrastruktur for positionerings- og navigationsdata. Et væsentligt element er at analysere, hvordan positioneringsdata hensigtsmæssigt kan deles på tværs af administrative enheder og forvaltningsområder.

Det analyseres desuden, om vi i fremtiden skal udbyde en fri offentlig positioneringstjeneste, og i det hele taget, hvordan Galileo bedst muligt implementeres i dansk infrastruktur. I den sammenhæng gennemføres et pilotprojekt, hvor en regional udbygning af GNSS-nettet skal bidrage til en højnøjagtighedspositioneringstjeneste, som skal belyse anvendelser af Galileo i kombination med eksisterende GNSS.

Danmarks positioneringsinfrastruktur
Marianne Knudsen
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering