Nybyggeriets placering de seneste 12 år

Session

I arkitektens fodspor

Resume

De seneste 12 år er der blevet opført mere end 150.000 bygninger i Danmark. Nogle af disse bygninger har udvidet den eksisterende bygrænse, mens andre er opført i det åbne land. Men hvordan fordeler disse bygninger sig? Det er interessant viden bl.a. for Erhvervsstyrelsen, der med disse oplysninger kan undersøge effekten af ændringer i Planloven på byggeriets placering.

En analyse af nybyggeriets placering kræver, at byggeriets placering kan sammenlignes med byernes udbredelse for hvert af de seneste 12 år. Da udpegning af byernes geografiske udbredelse ikke er tilgængelig længere tilbage i tiden, har vi udviklet en metode til ensartet udpegning af bypolygoner for hvert af årene samt identifikation af nybyggeriets placering.

Metoden er baseret på BBR-data og analysen er lavet med PostgreSQL/PostGIS. I dette oplæg vil jeg præsentere metode og resultater samt muligheder og begrænsninger.

Målgruppe

Dette oplæg er for de, der synes, det er spændende at høre om hvordan, man kan få nye oplysninger ved at kombinere eksisterende data, bl.a. BBR.

Abstract

De seneste 12 år er der blevet opført mere end 150.000 bygninger i Danmark. Nogle af disse bygninger har udvidet den eksisterende bygrænse, mens andre er opført i det åbne land. Men hvordan fordeler disse nye bygninger sig? Det er interessant viden, bl.a. for Erhvervsstyrelsen, der med disse oplysninger kan undersøge effekten af ændringer i Planloven på byggeriets placering.

En analyse af nybyggeriets placering kræver, at byggeriets placering kan sammenlignes med byernes udbredelse i hvert af årene i perioden 2005-2015. Da udpegning af byernes geografiske udbredelse ikke er tilgængelig langt tilbage i tiden, har vi udviklet en metode til ensartet udpegning af bypolygoner for hvert af årene.

Til identifikation af byers udbredelse er der taget udgangspunkt i Danmarks Statistiks definition af en by, dvs. en naturlig sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Vi har brugt geokodede adgangsadressepunkter fra BBR-data (Bygnings- og Boligregistret) samt deres oplysninger om opførelsesår til at identificere byerne. Befolkningstallet i hver identificeret by er bestemt ved at beregne et differentieret befolkningsgennemsnit per BBR-boligenhed opgjort på sogneniveau.

Nybyggeri er identificeret ud fra opførselsåret i BBR. For hvert nybyggeri har vi bestemt:

  • Dets placering, dvs. hvorvidt byggeriet er opført i det åbne land, i nyopstået by, i eksisterende by eller har medført udvidelse af eksisterende by
  • Byggeriets type, herunder anvendelseskode samt hvorvidt, det er opført på tom grund eller på grund med eksisterende bygning

I oplægget vil jeg præsentere, hvordan vi har koblet data fra BBR, DAWA (Danmarks Adressers Web API), DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling) og befolkningsdata fra Danmarks Statistisk i en database til at identificere byerne samt nybyggeri for hvert af de 12 år. Jeg vil vise, hvordan de identificerede byer ser ud, herunder hvordan de udpegede byer fra 2015 stemmer overens med SDFEs bypolygoner fra samme år.

Endelig vil jeg vise opgørelsen af placering og type af nybyggeri - samt fortælle om hvilke muligheder, analysen giver, og hvad, man skal være opmærksom på i forhold til resultaterne.

Nybyggeriets placering de seneste 12 år
Septima