Magelægsplanlægning i slumområder i ulande

Session

I arkitektens fodspor

Resume

Flertallet af indbyggerne i afrikanske byer bor i slumområder. Nogle slum-opgraderingsprojekter anvender magelægsplanlægning (grundregulering) efter land readjustment / land sharing princippet: Samtlige grunde indenfor et givet område sammenlægges og efter fradrag af arealer til infrastruktur og friarealer uddeles jordstykker til alle tidligere ejere / brugere i et nyt layout, hvor alle byggegrunde har vej / stiadgang.

Formålet er at sikre, at alle grunde kan betjenes med infrastruktur samt arealer til fællesformål. Alle jordejere / brugere tilgodeses i denne proces. Regulering af ejendomsforholdende er en forudsætning for en mere bæredygtig byudvikling i ulandene.

Grundregulering kendes i Danmark mest fra landbruget og i Tyskland under genopbygningen efter anden verdenskrig. I Danmark er grundregulering i byer anvendt i begrænset omfang som f.eks. på Bornholm og i Hvidovre Kommune.

Målgruppe

Deltagerne ved Kortdage 2017, der interesserer sig for problemstillinger af matrikulær karakter i tredjeverdenslande.

Abstract

Byudvikling og Slum

Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i byer og det estimeres, at i 2030 vil yderligere een milliard mennesker bo i byer. Denne udfordring har få byer i udviklingslandene kapacitet til at planlægge for, og størstedelen af byvæksten forekommer derfor som uplanlagte fortætninger og udvidelser af byerne. Denne bosætning er velkendt og blev i mange år kategoriseret som: Illegal, spontan, squatter, uplanlagt, uformel, favelas m.fl., men bliver i stigende omfang samlet i begrebet slum. Begrebet slum signalerer imidlertid noget negativt og stigmatiserer således store befolkningsgrupper.

Usikre ejer- og lejerforhold er ifølge FN et ud af 5 karakteristika, som definerer et boligområde som slum. Denne definition medfører, at op til 75% af befolkningen i afrikanske byer lever i slum. I Latinamerika og Sydøstasien er andelen mindre, men det skønnes, at op til 30% af bybefolkningerne i denne del af verden lever i en eller anden form for anormalitet vedr. ejendomsforhold. Slumbeboere er ekskluderet fra en række bymæssige goder herunder vand og sanitet, veje, stier og rekreative arealer, adgang til boligfinansiering, samt muligheden for at opnå formelle ejendomsrettigheder.

På trods af, at byernes slumområder repræsenterer problemer, er der en stigende erkendelse af, at udviklingen er irreversibel og strategier, som i større omfang accepterer slummen er tvingende nødvendige. Udviklingen af et matrikulært system, der tilpasser sig den givne situation og sikrer de eksisterende brugeres rettigheder, fremmer integration af slummen i byernes sociale, kulturelle og infrastrukturelle udvikling. Sker dette ikke, vil det være umuligt at opnå flere af FNs 17 verdensmål, herunder mål 11 om bæredygtige byer og mål 6 om vand og sanitet.

Magelæg og regulering

Grundregulering, eller som det hed i Københavns byggelov af 1939, magelægsplanlægning, er een blandt flere strategier. Princippet anvendes i dag i en række lande, anerkendt af FN som land sharing eller land readjustment.

En magelægsplan sikrer en hensigtsmæssig regulering af ejendomme ved bytte af jordstykker og har i mange år været anvendt inden for landbruget. Baggrunden for magelægsplaner var ønsket om at sikre "gennemførelse af en tilfredsstillende bebyggelse på en eller flere af grundene”, hvis matrikelskel blev flyttet dels ved bytte, dels ved kontant modydelse.

Undertegnede deltog i 1977 i gennemførelsen af en af de få Reguleringsplaner (daværende Byggelovs § 45), der er gennemført i Danmark. Det drejer som om opgradering af et havehusområde på 12 hektar med 266 grunde på 300 m2, som efter regeringsplanens gennemførelse kom til at bestå af 233 grunde med fællesarealer og infrastruktur. Området er i dag et attraktivt tæt / lavt boligområde i Hvidovre Kommune.

På lignende vis er regulering af ejendomsforholdene i ulandenes byers slumområder helt afgørende for at skabe grobund for en bæredygtig byudvikling. Erfaringerne fra Norden kan være en ressource i denne sammenhæng.

Magelægsplanlægning i slumområder i ulande
Jørgen Eskemose Andersen
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Arkitektur