Vær ikke en 'ID IoT' - det er bare dataindsamling i praksis

Session

IoT

Resume

Smart City og Internet of Things (IoT) -teknologier har været i fokus de sidste par år. Dog har det været svært at komme fra pilotprojekter til fuldskala implementering.

Nu er priserne på sensorer og Internetopkobling på dedikerede IoT-netværk (LoRa WAN, SIGFOX og NB-IoT) kommet langt nok ned til, at det er en god forretning at bruge IoT-teknologi i praksis. Konkret er det nu rentabelt at udstyre affaldscontainere med sensorer, så kommuner og forsyninger kan få overblik over, om deres containere fyldes efter genkendelige mønstre, og hvilke af containerne, der er klar til tømning. Denne viden benyttes efterfølgende til beregning af optimale tømningsruter i GIS.

Oplægget præsenterer anvendelse af IoT-fuldmeldere i nedgravede affaldscontainere i en række kommuner. Følgende perspektiveres til potentialer i brugen af IoT-sensorer til måling af planters vandingsbehov og om, der er gået en rotte i fælden.

Målgruppe

Deltagere fra kommuner, forsyninger, stat, regioner eller private virksomheder.
Alle med interesse i konkret anvendelse af Smart City og Internet of Things -teknologier til dataindsamling med henblik på at gøre driften af byer smartere.

Abstract

Smart City og Internet of Things (IoT) -teknologier har været i fokus de sidste par år. Flere kommuner har udviklet Smart City-strategier og oprettet Living Labs til at teste nye teknologier og koncepter. Der spås et stort potentiale til at gøre byer smartere og mere effektive, så borgerne oplever byerne som bedre at leve i. Alt sammen er det rigtigt gode initiativer, men det er også initiativer, der lider under 'pilot-syge', hvor det har været svært at komme fra pilotprojekter til fuldskala implementering.

Nu er priserne på sensorer, batteriteknologi og Internetopkobling på ”smalbåndsnetværk” dedikeret til IoT (LoRa WAN, SIGFOX og NB-IoT) kommet langt nok ned til, at det er begyndt at blive en god forretning at anvende IoT-teknologi i praksis. Mange kommuner og forsyninger er derfor interesserede i at indbygge sensorer i byens rum, i bygninger, på inventar eller i køretøjer. Sensorerne kan levere data, der kan bruges til at optimere drift og vedligehold. Perspektiverne i IoT er store og interessante, men man skal på den anden side heller ikke være en ”ID IoT” og identificere IoT-sensorer som svaret på forbedring af alle typer af processor i byer og samfund.

Et godt udgangspunkt er at se data fra IoT-sensorer som blot endnu en punktdatakilde, der højst sandsynligt kan integreres i de GIS-løsninger og IT-fagsystemer, som kommuner og forsyninger allerede har i drift. Med denne tankegang undgår man ukritisk at kaste sig ud i at investere i nye platforme og tjenester, der, måske dybest set, ikke er brug for. Ved samtidigt at insistere på brug af åbne standarder og åbne snitflader til dataudveksling kan ’vendor lock in’ minimeres eller helt undgås. Starter man ligeledes med at finde de gode spørgsmål, man gerne vil kunne stille til data, så de direkte kan omsættes til information og derfra til viden om mønstre i tid og rum, som man kan handle på, så er man godt på vej.

Oplægget vil fokusere på erfaringer fra en konkret case med anvendelse af IoT-teknologi i fuldmeldere i nedgravede affaldscontainere i en række kommuner. Projektet har givet nær-realtids-overblik over, om containerne fyldes efter genkendelige mønstre og hvilke, der er klar til tømning. Denne viden benyttes efterfølgende til beregning af optimale tømningsruter i GIS.

På basis af erfaringerne fra fuldmelderprojektet vil oplægget perspektivere til de kommende gode anvendelser af data fra IoT-sensorer, hvilket kan være måling af planters vandingsbehov, temperatur i fjernvarmebrønde, eller om der er gået en rotte i fælden.