Frie data - fælles målsætning men forskellige veje dertil

Session

Grunddata

Resume

Alle vil gerne have frie data, men vejen dertil kan være både besværlig og lang. Implementeringen af dataportaler og IT-løsninger til understøttelse af denne infrastruktur kan ske fra centralt hold ved hjælp af lovgivning, regulering og udbud af store systemer. Det er det, man kalder en top-down implementering.

Implementeringen kan også ske ved god hjælp af lokale ildsjæle og det rette organisatoriske set-up. Det vil man i teorien kalde en bottom-up tilgang til implementeringen.

Vi har eksempler på begge tilgange i Danmark og de vil blive præsenteret i dette oplæg på baggrund af ny forskning i to specifikke cases.

Målgruppe

Dette oplæg henvender sig til alle med interesse for frie data og implementering af en fællesoffentlig datainfrastruktur. Det gælder ansatte i statslige ministerier, styrelser, regioner og kommuner, men også ansatte i IT-virksomheder og opstartsvirksomheder, samt forskere, undervisere og studerende.

Abstract

I Danmark er alle enige om, at det er en god idé at åbne for adgangen til de offentlige data. Uanset om det er nationale og landsdækkende datasæt for højdemodellen eller kommunens registrering af offentlige toiletter, så er der stor set enighed om, at data skal være frie og tilgængelige for alle. Det er en vigtig forudsætning for at udvikle området og tilføre yderligere værdi til de offentlige data, så de kan komme til at virke som en økonomisk vækstfaktor i samfundet.

Det er senest fastslået i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (2016-2020), at offentlige data skal virke som en vækstdriver, og i udmøntningen af initiativer i strategien er det direkte formuleret i afsnit 5.1 med overskriften: "Åbne Offentlige Data", at der “…etableres et fællesoffentligt partnerskab”, som blandt andet skal “…fremme anvendelsen af åbne data, herunder gennem klare rammer for anvendelsen samt ved at synliggøre værdien af brug af data, fx gennem hackathons og etablering af et offentlig-privat datarum”.

På samme måde finder man også kun konsensus om muligheden for adgang til data, når man studerer de enkelte offentlige organisationers målsætninger og arbejdsprogrammer.

Men der er vidt forskellige veje dertil. Fra centralt hold valgte man allerede i 2012 at lancere et ambitiøst initiativ, som populært bliver kaldt grunddataprogrammet. Dette initiativ indeholder en samling af eksisterende registre og en kompliceret omlægning, hvor udvikling og etablering af Datafordeleren spiller en vigtig rolle. Et eksempel på det, der i implementeringsteorien kaldes en top-down tilgang.

Dette står i kontrast til et andet vigtigt initiativ for åbne data, som er sat i gang i løbet af de senere år. Det er Open Data Danmark (ODD), som er etableret som en forening og drevet af lokale folk i kommunerne. Den første portal blev åbnet i Aarhus i 2013, og her i 2017 er det over 30 kommuner, der er medlem. ODD forventer at være landsdækkende i løbet af de næste to år. Dette initiativ er et eksempel på en bottom-up tilgang til implementeringen af adgang til offentlige data.

Referencer:

Regeringen & Kommunernes Landsforening (2012), Gode grunddata til alle – En kilde til vækst og effektivisering, København.

Regeringen, Kommunernes Landsforening & Danske Regioner (2016), Et stærkere og mere trygt digitalt samfund - Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020, København.

Frie data - fælles målsætning men forskellige veje dertil
Aalborg Universitet