Kan droneopmålte terrændata integreres i Danmarks Højdemodel?

Session

Højdemodel

Resume

Danmarks Højdemodel (DHM) ajourføres ikke løbende, når der sker terrænreguleringer. Dette kan føre til forkerte beregninger i forbindelse med planlægning og klimatilpasning.

I den sydlige del af Odense er der etableret i ny motorvejstilslutning. Dette anlæg har ført til store terrænreguleringer. For at kunne lave ny lokalplan og screene for oversvømmelse ved regnhændelser på et aktuelt datagrundlag, har det været nødvendigt at indhente nye terrændata.

I samarbejde med Geo Fyn blev der i efteråret 2016 startet et pilotprojekt med fotooptagelser ved brug af drone. I alt blev der indsamlet over 1300 fotos og alle blev efterfølgende fotogrammetrisk behandlet.

På baggrund af resultatet og erfaringer fra pilotprojektet, kan det konkluderes, at fotos indsamlet ved drone og fotogrammetrisk beregnede, kan opnå en kvalitet, der gør det muligt at implementere data i den nationale DHM.

Målgruppe

Aktører indenfor droneteknologi, GIS- og klimamedarbejdere og interessenter, der arbejder med punktsky og terrændata.

Abstract

Danmarks højdemodel (DHM), som er etableret i 2014/15, ajourføres ikke løbende, når der sker terrænreguleringer. Den bliver derfor hurtigt uaktuel. Dette kan føre til forkerte oversvømmelsesberegninger i forbindelse med planlægning og klimatilpasning.

Data indsamlet via droner kan optimere processerne for en hurtigere ajourføring af data. Hermed øges aktualiteten og klimaberegninger gøres mere korrekte.

I den sydlige del af Odense er der i 2015-16 etableret en ny motorvejstilslutning. Dette anlæg har ført til massive terrænreguleringer. I området, hvor det nye Universitetshospital (Nyt OUH) skal placeres, har kommunen udlagt nye arealer til erhverv. For at kunne lave en ny lokalplan og screene for oversvømmelse ved regnhændelser på et seriøst datagrundlag, har det været nødvendigt at indhente nye terrændata.

I samarbejde med Geo Fyn blev der i efteråret 2016 startet et pilotprojekt med fotooptagelser ved brug af drone. I alt blev der indsamlet over 1300 fotos dækkende et areal på 280 ha. Alle fotos er efterfølgende blevet fotogrammetrisk behandlet og dataoutput indeholder; punktsky (LAS), ortofoto (ECW) og DTM (GeoTiff). For at opnå en optimal nøjagtighed i data er der inden fotooptagelserne indmålt 30 paspunkter ved brug af præcisions-GPS.

I samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) er data blevet valideret og sammenlignet med terrændata i DHM. Der er naturligt nok forskelle på laserscannede og fotogrammetrisk beregnede terrændata, især ved tæt og høj bevoksning. Med den rette bearbejdning af data kan der opnås nøjagtigheder og kvaliteter, der opfylder krav og tolerancer til terrændata i DHM.

På baggrund af resultatet og erfaringer fra pilotprojektet kan det konkluderes, at fotos indsamlet ved drone og fotogrammetrisk beregnet kan opnå en kvalitet, der gør det muligt at implementere data i den nationale DHM og dermed aktualisere og gøre klimaberegninger mere pålidelige. Endvidere kan det være med til, at skabe et overblik for, hvornår data indsamlet med drone giver størst fordel, fremfor data indsamlet med fly.

Kan droneopmålte terrændata integreres i Danmarks Højdemodel?
Sten Frandsen
Digitalisering og Geodata, Odense Kommune