Hvad er en erhvervsPhD?

ErhvervsPhD-ordningen sigter på at uddanne en ph.d. Ordningen forløber i et samarbejde mellem en eller flere virksomheder og et universitet.

Et ErhvervsPhD-projekt er en unik mulighed for at sammenkoble universitetsforskning med erhvervsliv. Virksomhederne får adgang til den unikke viden fra universitetsmiljøerne og universiteterne får kontakter og personlige netværk i det private erhvervsliv som er med til at sikre, at forskningen kan anvendes direkte i de enkelte virksomheder. Et ErhvervsPhD-projekt er også en attraktiv mulighed for studerende, fordi de får en ph.d.-grad samtidig med, at de får erhvervserfaring.

I 2010 er der afsat 135 mio. kr. til nye projekter (mod 104 mio.kr. i 2009). Som noget nyt går 10,5 mio. kr. til projekter i den offentlige sektor og 13 mio. kr. til ErhvervsPhD-forløb i virksomheder, der både har en afdeling i Danmark og i Kina. Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) formoder, at alle kvalificerede projekter i den private sektor vil få støtte i 2010. Derudover har regeringen afsat 1 mia. kr. til forskning indenfor klima og energi i både 2010 og 2011.

Læs mere om ErhvervsPhD-ordningen.